Velkommen til PR-foreningens hjemmeside

Følgebrev med bamsebestilling Danmark
Hjem
Nallen 2010
Beställning 2010
Historia 2009
Organisasjoner
Kontakta oss
Nalledagen
PR-foreningen
Konferanser
Bra tips

Den Internationale Bamsedag

i Norden fylder 12 år

I 1998 tog PR-foreningen for nordiske biblioteker initiativ til afholdelse af Den Internationale Bamsedag, som siden er blevet fejret på biblioteker i hele Norden.

 

Datoen for denne nordiske manifestation er hvert år d. 27. oktober.

Og hvorfor så det?

Begrebet Teddy Bear opstod i USA for mere end 100 år siden - opkaldt efter den amerikanske præsident Theodor Roosevelt. Den 27. oktober er Theodor Roosevelts fødselsdag!

 

For helt nøjagtigt 106 år siden deltog præsidenten i en bjørnejagt, hvor han nægtede at skyde en bjørneunge. Massemedierne interesserede sig for hændelsen, og så gik de kommercielle kræfter i gang. Legetøjsbamser blev produceret og solgt i massevis under betegnelsen The Teddy Bear. Og som mange ved, så fik præsidenten kælenavnet Teddy Roosevelt.

 

Hvert år får PR-foreningen produceret en biblioteksbamse hos bamsernes ukronede dronning Barbara Bukowski i Stockholm. Alle biblioteksbamser har et navn, som Barbara Bukowski har givet dem. Vi har haft Matheus, Lille elskling, Nicole, Patusch, Björn, Jasiek  Edmund, Leo m.fl.

 

Årets biblioteksbamse 2010 hedder Sigfrid og er en dejlig blød krammebamse på ca. 25 cm. Den har et gult bånd om halsen og en etikette med teksten ”Årets Biblioteksnalle 2010 (det svenske ord for bamse). Og der er også en lille historie, som fortæller om bamser og kærlighed.

 

Mange biblioteker har fortalt os, at biblioteksbamserne med deres etiketter er blevet samleobjekter.

På mange biblioteker kan bibliotekets brugere købe biblioteksbamsen, men en rigtig god ide, som vi har haft stor succes med på bl.a. ”mit” bibliotek her i Rudersdal Kommune er, at bruge biblioteksbamsen som gave til foredragsholdere, forfattere o.a. i stedet for den traditionelle buket blomster. Blomsterne visner som bekendt, men bamsen varer hele livet!

 

Man kan også gi’ biblioteksbamsen som julegave til lokale politikere eller til personalet?

 

Bamsedagen fejres med forskellige arrangementer over hele Norden. Vi opfordrer til at bamsedagen starter med at man synger eller afspiller norske Thorbjörn Egners sang ”Bamses fødselsdag”, som er blevet Bamsedagens officielle fødselsdagssang.

Man kan invitere til bamsefødselsdag med saft og bamseguf og historiefortællinger eller kom i din pyjamas til en aftenhyggestund på biblioteket og ta´din bamse med.

 

Vi kan desværre ikke tilbyde bamse-postkort, men I er velkomne til at bruge billedet på PR-foreningens hjemmeside www.prforeningen.org

Bamsediplom vil også blive lagt på hjemmesiden, hvorfra det kan udskrives.

 

Bestil årets Biblioteksbamse på vedlagte bestillingsblanket – eller bestil den på www.prforeningen.org

 

 

 

Holte den 16. august 2010

 

Mange nordiske bamsehilsner fra

PR-foreningen for nordiske biblioteker

v/ Anne-Marie Marstrand

Holte Bibliotek, Holte Midtpunkt 23 – 2840 Holte

Telefon: 46 11 58 57

e-mail: amm@rudersdal.dk

 

Enter supporting content here

Send mail til holmkell@prforeningen.org med spørgsmål eller kommentar om denne web.